Få din e-bog klar til salg
Har du en bog liggende i skrivebordsskuffen, som du gerne vil have ud til læserne?
Kan du noget unikt, som flere kunne få gavn af, hvis du fik din viden ud?
Så er dette eKursus noget for dig!
Du kan nemt lære, hvordan du får dit manuskript klar til udgivelse som e-bog. Du lærer det i 3 videoer, der trin for trin viser dig, hvordan du gør.
På dette ekursus lærer du om:
- selvudgiverplatforme
- hvad du mangler, når du tror, din bog er klar til udgivelse
- sådan laver du en ePub-fil/ e-bog
Du bliver undervist af Gittemie Eriksen, som er forfatter og selv har udgivet mere end 20 e-bøger.
Gittemie har siden 2012 udgivet adskillige krimier, noveller og romaner. Flere af hendes udgivelser er bestsellere og hendes e-bøger ligger ofte i top på Saxos, Amazons og iBooks bestsellerlister.
Pakken indeholder:
- 3 videoer der gennemgår udgivelse af e-bøger fra start til slut med gennemgang af forskellige programmer (og særskilt video med Pages og Sigil, der går mere i dybden)
- en 32 siders manual, hvor det gennemgås trin for trin med skærmbilleder, hvordan du laver e-bøger i forskellige formater (pdf og ePub) og i flere forskellige programmer (bl.a. Pages, iBooks Author, OpenOffice og Sigil), så du selv kan vælge, hvordan du vil lave e-bøger og hvilket program der passer dig bedst
Du kan se videoerne igen og igen, indtil du mestrer produktionen af e-bøger, og du bliver klar til at sælge dine egne e-bøger.
Du får:
- en oversigt over selvudgiverplatforme, hvor du kan sælge din e-bog med overblik over forskelle, priser og hvad du skal huske at tjekke
en gennemgang af hvad du sandsynligvis mangler, når du tror din bog er klar til udgivelse – ingen grund til at begå de klassiske fejl, når du kan trække på Gittemies erfaringer - en grundig gennemgang af programmer, der kan bruges til at omdanne din tekst til e-bog: pdf, Pages, iBooks Author, OpenOffice og Sigil
32-siders trin-for-trin manual – lige til at printe ud!
KØB FRA SKUFFETEKST TIL E-BOG HER
Det har deltagere sagt om kurset:
“Jeg har en halv notesbog fuld af tips og tricks, som jeg kan bruge til min næste udgivelse – jeg ser på mine tidligere udgivelser med nye øjne – næste gang bliver det endnu bedre. Du har bare styr på det, Gitte, og kommer hele vejen rundt med stor kompetence. Tusind tak for en meget givende dag!”
Lena Laurentis
“Spændende. Inspirerende. Mange nye input og ny læring. Intensivt. Gerne en fortsættelse, når jeg har øvet mig.”
Lone Rytsel, skoleleder
“Dygtig formidler! Fik så meget brugbar viden, som jeg ikke har fået andre steder, og har virkelig lyst til at komme i gang med e-bøger.” Mona Hvid, direktør
“Super intro, inspirerende. Enorm vidensbase + dygtig, tålmodig formidler!” Birgitte Hultberg
“Gennemgang var virkelig god.” Lucy L.
“God gennemgang af muligheder, kronologi, gode svar og vejledning. Jeg kan virkelig bruge kurset til noget. Jeg vil holde øje med flere kurser. Tak for en god dag :-)” Mia Brandstrup, forfatter
“En masse relevante informationer i et godt højt tempo.” Thøger Johnsen
“Meget alsidig. Rammer de fleste forfatteres behov.” Kristian Stokholm
Når du har adgang til kurset, kan du se det igen og igen, så du kan tage det skridt for skridt, mens du laver din egen e-bog klar til salg.
KØB FRA SKUFFETEKST TIL E-BOG HER
Ofte stillede spørgsmål
Jeg er ikke særlig god til teknik – er kurset for mig?
Ja, jeg holder dig i hånden hele vejen med videoer, der er lette at følge og en kursusmanual, som du kan printe ud og have ved siden af dig, så du kan følge den trin for trin.
Jeg kan godt finde ud af det tekniske i at lave e-bøger, ville jeg få noget ud af kurset?
Ja, du får alle mine bedste råd til at sikre at dit manuskript er klar til udgivelse. Jeg gennemgår de hyppigste fejl forfattere begår, når de tror deres manuskript er klar til udgivelse. Du får også et par fif til markedsføring.
Når jeg er ude og læse op eller holde foredrag klager læserne af og til over at mine ældre bøger ikke længere kan købes, hvad gør jeg ved det?
Du tjekker med forlaget og/eller din kontrakt om du kan få rettighederne tilbage og så går du i gang med at udgive dem som e-bøger, så du kan få gang i salget igen.