Det er vigtigt at være på toppen og have det godt for at kunne præstere som forfatter

Jeg kan altid skrive – på nær når jeg er syg. Kan du skrive, når du er syg?
Hvis du har fulgt med i min blog, så ved du måske, at jeg sædvanligvis ikke har problemer med at skrive.
Jeg kan skrive i køen i Netto, mens jeg venter på mine børn uden for skolen, i venteværelset hos lægen og selvfølgelig ved mit skrivebord. Med andre ord: giv mig fem minutters ventetid og jeg skriver. På den måde er jeg aldrig rigtig væk fra skriveriet eller min historie.
Mit manuskript bevæger sig hele tiden fremad.

Udfordrer dig selv som forfatter

Hvis du er en af de forfattere, der insisterer på, at du kun kan skrive, når du sidder bag dit skrivebord, iført dine sutsko, med te i koppen og døren lukket, så prøv at udfordre dig selv. Prøv at skriv et par linjer næste gang du har lidt ventetid. Du kan skrive på din mobil eller på bagsiden af huskesedlen.
Bare prøv at få lidt ned.

Beskriv den følelse du fik, da sundhedsfanatikeren gik forbi din vogn og gav dig blikket, da hun så du havde flødeboller i vognen. Eller din irritation over den lange kø ved flaskeautomaten, der igen var i stykker. Eller skriv videre på den sætning du hørte henne ved køledisken.

Det kan blive til rigtig meget i løbet af en uge. Især hvis du normalt kun har tid til at skrive i weekenden.

Ingen undskyldninger, på nær…

Der er altså ikke så mange undskyldninger for at skrive. Faktisk er det eneste tidspunkt, jeg ikke kan skrive, når jeg er syg. Og derfor er det blevet endnu vigtigere for mig at passe på mit helbred, efter jeg har sagt mit vellønnede lønmodtagerjob op og primært skal ernære mig af forfatterskabet.

Derfor har jeg trimmet mine sundhedsrutiner, så jeg kan holde til at skrive mange år frem og ikke oplever store dyk i min indtjening, fordi jeg er nødt til at aflyse kurser, foredrag og oplæsninger. Og det med at holde sig sund og rask gælder ikke kun mig selv, men også resten af min familie, for jeg skal jo passe dem, hvis de bliver syge.
Sygdom er noget vi har haft alt for meget af det sidste år her i familien.

I går var det et år siden min svigerfar døde. Det var en voldsom og uventet død, der tog så hårdt på min svigermor, at hun døde fem dage senere. Hele familien var i dyb sorg. Det betød bl.a. at der var lange perioder, hvor vi stort set intet spiste (hvilket bestemt ikke er godt for helbredet). For mit eget vedkommende blev selve min grundlæggende tro rystet, tvivlet.

Min søn blev syg. En sorgreaktion udviklede sig først til en let og siden en svær depression. I efteråret blev han opereret og der var massive komplikationer som betød 45 dage i sengen, mens jeg blev degraderet til sygepasser, medicingiver og forbindingsskifter.

Måtte droppe kampagne

Det skete lige netop på det tidspunkt, hvor jeg skulle have markedsført min nye bog, Genvejen til succes som forfatter. Fordi jeg ikke kunne forlade huset, ikke kunne planlægge min tid, ofte ikke engang kunne tage telefonen, hvis den ringede, måtte jeg droppe min kampagne og nøjes med at skrive nyhedsbrev og dele på sociale medier. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men ikke helt det samme som et kampagneboost kan gøre for et bogsalg.
Ingen pressemeddelelser, for det kunne betyde interviews og telefonopkald.

Da han var ved at være på toppen, blev min anden søn syg.
Jeg har ikke tal på, hvor mange timer jeg har brugt på landevejen frem og tilbage til operationer, ambulatorie, undersøgelser, behandlere, psykiatere og psykologer.
Men det har lært mig en vigtig lektie: vores fysiske og psykiske helbred er enormt vigtigt.
Passer du på dit?