Tag imod dit eget råd. Jeg råder ofte andre til at være mere målrettet – måske er det på tide at følge mit råd selv?
Har du tænkt over, at det du ofte råder andre til, sædvanligvis er det, du selv har aller mest brug for at gøre?
Prøv at lægge mærke til det.
Har du en veninde, der altid råder dig til at få styr på dine kostvaner? Så har hun sikkert endnu mere brug for det selv.
En mor, der altid siger til dig, at du skal være mindre sjusket? Så har hun sikkert selv en udfordring netop dér.
Hvad hører du ofte dig selv sige til andre?
Hvis nu vi snævrer feltet lidt ind og kun snakker om forfatterskab. Er der så noget, du ofte siger til andre forfattere? Eller noget du tit tænker på at sige til dem (hvis du ikke er den meget konverserende type)?
Jeg bruger det selv rigtig meget. Forsøger at lægge mærke til, om der er et mønster i det, jeg råder andre til. For hvis der er, så ved jeg, at det er et spejl. At jeg skal se på mine egne handlinger – eller mangel på samme – i den retning.
Prioritering og målrettethed
Det sidste stykke tid har jeg lagt mærke til, at jeg oftere og oftere har rådet andre til at prioritere og fokusere mere. At lade være med at sprede sig over alt for mange projekter, hvis de vil lykkes.
Og det er lige netop, hvad jeg selv bør gøre. Prioritere og fokusere.
For ikke nok med at jeg ikke har særlig meget tid til mit forfatterskab i øjeblikket pga syge børn og meget andet, jeg ikke skal trætte dig med, så har jeg også spredt min sparsomme tid over alt for mange projekter.
Jeg er i gang med:
– at skrive på en historisk spændingsroman om Kleopatra
– At skrive på Pia Holm krimi nr 5
– At skrive en romantisk roman
– At arrangere en kærlighedslitteraturfestival
– At planlægge en helt ny serie (faktisk to – både en krimiserie og en dramaserie)
– At udgive en børnebilledbog om roer
– Og så er der selvfølgelig min forfatterbrandingvirksomhed
Sindssygt, ikke?
Find ind til årsagen og ændre dit mønster
Men jeg ved godt, hvorfor jeg gør det – eller i hvert fald en af grundene til det.
Da mine sønner var helt små, havde jeg startet en konsulentvirksomhed, hvor jeg rådgav inden for ernæring og sundhed. Jeg havde god succes med det, selv om jeg egentlig var et par år for tidligt ude ift sundhedsbølgen. Men jeg havde landet et par store kunder og havde ret hurtigt fået arbejdet mig op på at kunne trække en ordentlig løn ud af min virksomhed.
Den sorte tirsdag
Indtil en tirsdag i marts.
Jeg var til møde med min største kunde, der havde booket mig til at afholde en række kurser. Jeg havde brugt den sidste måned på at forberede og udvikle kurserne. Jeg havde booket hjælpeundervisere (fordi jeg ikke selv kunne undervise i alle emnerne) og ryddet min kalender for det næste halve år, så jeg kunne koncentrere mig om alle de kurser, de havde bestilt mig til. Jeg kørte intetanende til mødet, for at få at vide, at de desværre måtte aflyse alle kurserne og udsætte vores samarbejde, for de var gået i betalingsstandsning. Jeg sank et par gange og spurgte ind, men fik at vide at de desværre ikke kunne fortælle mere nu.
En ulykke kommer sjældent alene…
Slukøret kørte jeg hjem og tændte min computer. I mailen var der så en besked fra min anden store kunde (som jeg havde arbejdet fast for i over et år) om at de opsagde samarbejdet, fordi de var gået i betalingsstandsning. Jeg kalder det den sorte tirsdag. Jeg stod uden aftaler i min kalender. Havde kun været selvstændig i halvandet år, så jeg havde ikke nået at opbygge en opsparing. Jeg havde afvist alle andre kunder, fordi de to tog al min tid.
Dyre lærepenge
Det jeg lærte var ikke at nøjes med at spille på ganske få heste. Derfor har jeg gang i så mange forskellige projekter. Forfatterbranding er anderledes end at skrive bøger. Børn er en anden målgruppe end krimilæsere. Men selv jeg må indrømme, at det er blevet for meget, når jeg ikke har uanede mængder tid. Når jeg bruger så meget tid på at få mine sønner raske. Når jeg har brugt så meget tid på at lukke min afdøde svigerfars virksomheder. Når jeg er så aktiv i den lokale forfatterforening (og ikke kan lade være med at komme med ideer).
Derfor bliver jeg nødt til at sætte mig ned og prioritere.
Sådan vil jeg prioritere
Derfor vil jeg i de kommende dage spørge mig selv:
– Hvilken bog er det vigtigst for mig at skrive lige nu?
– Hvilket projekt ville jeg ærgre mig over ikke at have gennemført, når jeg ser tilbage på mit liv om ti år?
– Hvilket projekt gør mig glad?
Hvad med dig? Hvad har du brug for?
Historien om min konsulentvirksomhed endte med, at jeg dagen efter den sorte tirsdag gik til et netværksmøde. Her mødte jeg en headhunter. Om fredagen havde jeg et job, og jeg startede mandagen efter. Så torsdagen blev brugt på at lukke virksomhed. Erfaringen kostede mig et tab på 150.000kr og betød, at jeg de næste mange år holdte mig til sikre fastansættelser.
[…] handlede ikke om, at hun ikke var produktiv eller målrettet nok, at hun ikke kunne finde ud af at strukturere indholdet eller manglede idéer. Det handlede om, […]