De 4 trin du skal have styr på for at få nye læsere til dine bøger (hvad Chanel og Marc Jacobs har tilfælles med bøger)

tillidstrappenMan kan ikke købe tillid. Du er nødt til at optjene tillid. Du skaber tillid gennem dine handlinger og ved at dine læsere ved, hvad de får og kan regne med kvaliteten.

Hos Barbara Cartland kunne læserne eksempelvis regne med en romantisk historie, der fik dem til at længes efter varme kys og romantiske nætter.

Hos Agatha Christie ved man, at man får en hyggelig krimi, hvor man kan gætte med på, hvem der er gerningsmanden.

Deres brand er stærkt, fordi læserne ved hvad de får.

Kernen i tillid er pålidelighed.

Du skal løbende udvikle denne egenskab for at kunne opbygge tillid i forhold til dine læsere. Du skal være pålidelig, for at dine læsere kan få tillid til dig.
Det er beskrevet i tillidstrappen, som jeg kalder den.

  1. Du starter med at skabe tillid
  2. Så udbygger du tilliden – her kan du sikre at dine læsere er tiltrukket af dig.
  3. På næste trin har du skabt konsistens – I er på bølgelængde.
  4. Det sidste trin er tiltro.

Hvordan gør du så det i praksis?
Du starter med at skabe tillid ved at tilbyde læseren noget gratis. På den måde har læseren intet at tabe og alt at vinde. Gratis produkter kan spænde fra et par kapitler af din roman til gratis noveller eller ligefrem gratis e-bogsudgave af første roman i din serie. På den måde giver du læserne lov til at se, hvad du kan. Til at finde ud af om I er et match. Om de kan lide din skrivestil osv.

Så udbygger du tilliden, så du sikrer, at dine læsere er tiltrukket af dig, at det er de læsere, der reelt er interesseret i dine bøger. Det kan du gøre med ikke alt for dyre produkter som fx e-bogs noveller, hvor læseren kun investerer ganske lidt og risikoen derfor ikke er så stor.

På næste trin har du skabt konsistens – I er på bølgelængde. Læseren tør godt købe dine bøger.

Det sidste trin er tiltro. Her er læseren klar til at købe hele serien, at betale for at høre dig læse op eller hyre dig til et foredrag.

Det er det de store brand mestrer til perfektion. Som fx Chanel og Marc Jacobs. Deres tøj, tasker og sko er så dyre, at de er forbeholdt de få. Så for at appellere bredere er fx en Chanel neglelak eller en Marc Jacobs parfume til at betale for et noget større publikum.

Har du bøger/produkter til alle trin på trappen? Skriv gerne i kommentarfeltet om du har eller om du kunne overveje at gøre det.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 Comments on De 4 trin du skal have styr på for at få nye læsere til dine bøger (hvad Chanel og Marc Jacobs har tilfælles med bøger)

  1. Conie //friis-holst.com
    27. maj 2016 at 10:50 (8 år ago)

    Super relevant indlæg og noget jeg som forfatter kan bruge – så tusind tak for alle dine gode råd!
    Jeg lagde de to første kapitler af min seneste roman op på min forfatterblog, og jeg har tænkt mig at lægge et kapitel op af efterfølgeren, som jeg skriver på lige nu, sammen med juli måneds nyhedsbrev, hvor jeg også bringer et super godt (hvis jeg selv skal sige det) interview med en kendt udenlandsk forfatter. Så mine læsere får lidt “foræret”. Du nævner E-bogs noveller og noveller er slet ikke noget jeg gør det i, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skulle kunne tilbyde i stedet?

  2. gittemie
    27. maj 2016 at 11:01 (8 år ago)

    Hej Conie
    Det lyder rigtig godt. Har du overvejet at lægge de første kapitler ud på saxo.com til gratis download? Det har jeg god erfaring med. Efter de udvalgte kapitler kan du så linke til resten af bogen, din hjemmeside, facebookside osv. og på den måde få flere læsere ind på din hjemmeside.
    De bedste hilsner fra
    Gittemie

  3. Connie//friis-holst.com
    27. maj 2016 at 17:44 (8 år ago)

    Det var jeg ikke klar over, at man kunne!! Hold da op … det er en rigtig god idé… det må jeg lige kigge på 🙂 Tusind tak for tippet:-)

  4. gittemie
    28. maj 2016 at 8:44 (8 år ago)

    🙂

  5. Connie//friis-holst.com
    28. maj 2016 at 13:49 (8 år ago)

    Jeg var inde og kigge på Saxo … kunne ikke se hvor jeg kan uploade et par kapitler 🙁

  6. gittemie
    29. maj 2016 at 9:24 (8 år ago)

    Du får lige et hurtigt svar her. Du skal ind på publish.saxo.com
    Her kan du oprette en profil og uploade bogfiler, så bliver de synlige på saxo.com.
    Kh
    Gittemie

1Pingbacks & Trackbacks on De 4 trin du skal have styr på for at få nye læsere til dine bøger (hvad Chanel og Marc Jacobs har tilfælles med bøger)

  1. […] man tale om at have et marked. Men det kræver en eller anden form for relation (og tillid, læs om tillidstrappen her), at få folk til at hive visakortet […]