2 spørgsmål du skal stille dig selv om dit forfatternavn

Gittemie Eriksen navnetraekHvad er dit forfatternavn?
Udgiver du i dit eget navn?

Der kan være mange grunde til ikke at gøre det: du skriver erotiske romaner og synes ikke din familie/mor/arbejdsplads skal vide det, du har en anden karriere ved siden af eller du hedder det samme som 10.000 andre danskere.

Hvis du lige har læst det jeg skrev om branding, så ved du hvor vigtigt det er, at dit forfatternavn er unikt. At du bliver set og genkendt. Det er svært at blive, hvis du hedder det samme som tusindvis af andre danskere. Når læseren er kommet så langt at han/hun går ind i boghandleren, så skal han/hun helst få den rette bog med hjem. Den du har brugt blod, sved og tårer på at skrive, redigere og markedsføre.

Et par eksempler kunne være J.K. Rowling og Robert Gailbrath. Bag disse navne gemmer forfatteren Joanne Rowling sig. Da hun udgav den første Harry Potter bog var hun allerede klar over, hvor vigtigt forfatternavnet var. Så med Ringenes herre-forfatter J.R.R. Tolkien i tankerne valgte hun at bruge sit fornavns initial og sætte det sammen med et K, så hendes forfatternavn blev J.K. Rowling. K’et skulle efter sigende komme fra hendes bedstemor, der hed Kathrine. Da hun begyndte at udgive bøger i en ny genre gentog hun succes’en og udgav under navnet Robert Gailbrath. Hun vidste, at alle undersøgelser viste, at mandlige krimiforfattere blev taget mere seriøst.

Et andet eksempel er danske Terese Philipsen, som lever af at udgive bøger i USA under navnet Willow Rose. Hun var bevidst om at vælge et navn, der dannede et billede i læsernes bevidsthed. Et navn de kunne huske. Derfor blev det Willow Rose. Hun er fornyeligt begyndt at udgive sine bøger i Danmark også, men fordi hun allerede er kendt her under navnet Terese Philipsen, har hun valgt at beholde det i danske sammenhænge.

Så brug lige et par minutter på at overveje dit forfatternavn. Især hvis du ikke allerede har udgivet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *