Min personlige historie om at træffe valg

I dette blogindlæg vil jeg dele en bid af min personlige historie med dig i håbet om at du kan finde inspiration i den.

Du husker måske selv de der situationer, dengang du var barn, hvor de voksne spurgte dig:

“Nå, min lille ven, hvad vil du så være når du bliver stor?” Kan du huske det? Og kan du huske hvad du svarede?

Hvad ville du være?

Jeg ville gerne være forfatter. Jeg elskede at læse og syntes at det bedste i verden var at forbyde mig i en god fortælling. Det startede med Brødrene Grimm og H.C. Andersens eventyr og fortsatte til Astrid Lindgrens forunderlige verden af selvstændige og rebelske karakterer. Jeg elskede, når skolebiblioteket havde fået nye bøger hjem, for jeg læste dem alle.

I skolearbejdet elskede jeg, når emnet var fristil eller “skriv ud fra et billede”, så fik min fantasi vinger at flyve på og universer voksede frem i de linjerede kladehæfter. Men gang på gang, fik jeg det samme svar, når jeg begejstret sagde at jeg ville være forfatter: “Det kan man ikke leve af i Danmark. Du er nødt til at få dig en ordentlig uddannelse. Noget du kan leve af.”

En ordentlig uddannelse

Til sidst begyndte jeg at tro på det. Jeg gik på biblioteket og lånte den store tykke “Hvad kan jeg blive?” (Det er for øvrigt noget nær en skandale at denne bog ikke længere udgives) og begyndte at bladre den igennem. Jeg læste om næsten alle uddannelserne og kunne se at lægevidenskab var den længste af dem alle. Først gymnasiet, så 6 1/2 år på universitetet og bagefter turnus og specialistuddannelse på 5-8 år oven i. Se det var en ordentlig uddannelse! Bedre kunne det vel ikke blive, tænkte jeg.

Det skal være svært

De voksnes svar dannede også en anden kodning i mig, for ubevidst affandt jeg mig med, at livet ikke måtte være leg og sjov. Hvis man skulle blive til noget, så skulle man have en ordentlig uddannelse, og det jeg godt kunne lide at gøre, var ikke ordentligt. Så jeg begyndte at vælge det jeg havde aller sværest ved. Jeg lærte mig selv at det var bedst at kæmpe lidt, tingene måtte for Guds skyld ikke være for nemme.

I gymnasiet så jeg skævt til dem, der valgte de nemme kreative fag. Jeg syntes nærmest at det var snyd. At de snød. For enhver kunne da få høje karakterer i de lette fag. Næh, det handlede om at vælge de sværest og mange af dem. Tre høj niveaufag i stedet for et til to, vælge de emner jeg vidste mindst om osv.

Forfatter Gittemie Eriksen går ved stranden

Kravlede over hvor gæret var højest

Sådan fortsatte jeg i mange år.
Med at kæmpe.
Med at modarbejde mine egne behov.
Med at kravle over hvor gæret var højest og gå den lange vej, ikke smutvejen.
Aldrig smutvejen.
Indtil en dag min krop ikke kunne mere. Jeg gik ned med stress. Det tog to måneder, før jeg var tilbage på arbejde, men det krævede års øvelse og træning at lære mig selv at lytte til mine egne behov og ikke lade andre forme mit liv. Jeg blev fyrre, før jeg lærte at sige fra.

Husk at lytte

I dag ved jeg, at jeg skal lytte til mine følelser og behov, når jeg foretager et valg. Mærke efter om det føles godt i kroppen eller alt kramper sig sammen ved tanken om det.
Det er ikke altid nemt at træffe denne beslutning. At måtte afvise andre, sige et velbetalt job op eller flytte, men det kan være det eneste rigtige at gøre for at bevare mig selv.
For ikke at blive skør eller ryge rundt med stress igen.
Og når først beslutningen er taget og dem, det påvirker, har trukket vejret (hvis det påvirker andre), så falder alt gerne i hak på en måde som var svær at få øje på før. De uoverstigelige problemer jeg syntes der var ved at træffe det valg, jeg godt vidste var det eneste rigtige for mig, løser sig lige pludselig nærmest af sig selv.

Problemerne løser sig

Det skete for eksempel da jeg sagde mit yderst velbetalte karrierejob op og fik en skideballe af min mand, for jeg var den der trak hovedparten af husstandsindkomsten hjem – så hvordan skulle det så gå, når jeg ikke længere gjorde det?
Men få dage efter jeg sagde op, blev jeg tilbudt en kontrakt på et konsulentjob, så jeg kunne supplere min forfatterindtægt og min mand kunne sove trygt om natten.

Dagen efter jeg havde sagt op kom der brev om to ret store indbetalinger med posten. Jeg havde solgt mange flere bøger, end jeg havde regnet med og den anden indbetaling var for en lejlighed jeg havde haft et halvt år tidligere, hvor jeg fik hele depositumet tilbage. Jeg havde ikke regnet med at få en krone. Indbetalingerne svarede til to måneders løn. Sammen med kontrakten på nogle konsulenttimer var husstandsindkomsten sikret, samtidig med at friheden var intakt.

Jeg har masser af eksempler som disse. På hvordan ting er blevet unødigt svære, når jeg har truffet valg som jeg syntes jeg burde, i stedet for som jeg egentlig følte for. Og hvordan alting falder i hak, når jeg træffer de valg, der føles rigtigt.

Hvad med dig? Har du nogle valg, der er svære at træffe? Eller er de alligevel ikke så svære, når du mærker efter?

Forfatter Gittemie Eriksen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *