Markedsføring sælger ikke din bog

Sælger markedsføring ikke min bog?
Lad mig forklare. Jeg har debateret markedsføring med flere forfattere det sidste stykke tid. Og jeg oplever, at der er to grupper forfatter:

  1. dem der tror at markedsføring ikke virker og er spild af tid og penge
  2. dem der tror at jo mere markedsføring desto bedre og at enhver bog kan sælges med nok markedsføring

Begge grupper har ret og tager fejl. For markedsføring virker ikke og er spild af tid og penge, hvis ikke produktet er i orden og hvis ikke der er en plan med markedsføringen.

Markedsføring sælger nemlig ikke din bog. Det gør dit brand eller image og din evne til at ramme tidsånden.

God markedsføring er storytelling

Markedsføring sørger for storytelling. Det er via markedsføring du kan fortælle historien om, hvem du er og hvad du står for. Sociale medier er gode til storytelling. På sociale medier kan du lade dine følgere se forskellige sider af dig, så de får en fornemmelse af at lære dig at kende. Vis dem, hvordan din hverdag ser ud. Hvor du skriver. Hvordan din skriveproces ser ud. Hvad du laver, når du ikke skriver. Hvor du finder inspiration.

Vis dit brand

At være et brand betyder at have et navn, en identitet, som du kan tjene penge på. Det gælder i alle brancher, ikke kun som forfatter. Når Jan Gintberg kan tage flere hundrede tusinde for et par foredrag og Burhan G udskrive en faktura på 300.000 for en intimkoncert, så er det fordi de har opbygget et brand. Folk ved, hvem de er og hvad de står for. Der er ingen usikkerhed i hvilket produkt, der bliver leveret.

Opbyg loyalitet til dit brand

Folk bliver loyale over for dit brand, når de oplever hele dig og ser dig kommunikere ærligt. Det er sådan relationer opbygges og det er sådan et brand styrkes. Når dine kunder/læser/følgere ved at de altid kan have tillid til dig og dit produkt uanset hvad der sker. Når de ved at dit brand aldrig svigter deres tillid. Du må aldrig undervurdere  værdien af at opbygge et godt omdømme. Et godt omdømme vil hjælpe dig rigtig meget – også hvis tingene i en periode går lidt skævt. Folk relaterer til det dit brand repræsenterer.

Hvis du for eksempel opbygger et brand omkring naturlig skønhed, så vil det smadre din troværdighed, hvis det bliver kendt at du får plastiske operationer. Hvis du har opbygget et brand omkring gammeldags familieværdier, så kan det ødelægge dit brand og din troværdighed, hvis dine børn er tvangsfjernet og ægtefællen bliver udskiftet hurtigere end brudebuketten kan nå at visne.

Med andre ord, skal du opbygge et brand, som holder i både medgang og modgang. Din storytelling skal have så meget rod i virkeligheden at du kan genkende dig selv og leve det liv du viser. Ellers vil dine følgere hurtigt gennemskue dig og føle sig lorne ved dit produkt. Utroværdighed kan mærkes.

Markedsføring sælger ikke

Det er ikke markedsføring, der sælger et produkt, som fx din bog. Din bog sælger, fordi den er relevant, passer ind i tiden og er tilgængelig. Markedsføring er godt til at fortælle historien om hvorfor netop din bog er relevant, hvorfor din bog passer ind i tiden og hvor den er tilgængelig.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *