Kan du modtage kritik?

Som forfatter er det vigtigt at kunne modtage kritik, hvis du vil kunne leve af dit forfatterskab.

I de snart fem år, jeg har frekventeret diverse forfatterkredse er der noget, der er sprunget mig i øjnene.Noget der adskiller sig fra alle de andre brancher jeg har bevæget mig i.
Det er den manglende evne til at modtage kritik.

“Jeg er perfekt”

Det handler ikke kun om at en hel del forfattere ikke kan modtage kritik, men også om at en meget stor andel ikke mener, de har behov for det. De opfatter sig selv om kunstnere og mener, at kun ægte kunstkendere kan se værdien i deres arbejde.
De ser intet behov for at lære at skrive bedre.
Intet behov for at spidse pennen og gøre teksten mere interessant.
Ingen interesse i at lære at fremføre deres værker på en bedre måde, fx ved at lære at blive bedre til at læse op eller stå på en scene.
Og derfor bliver de aldrig bedre!
Derfor sælger hver eneste bog de skriver ikke mere end 200-300 eksemplarer. Derfor kommer de sjældent ud at læse op eller holde foredrag.

Du vil gerne være bedre

Jeg er sikker på at ovenstående ikke gælder dig, for så ville du jo slet ikke være på denne mailliste og have et ønske om at lære mere. Men prøv alligevel at gennemgå om der er områder, hvor du nægter dig selv succes, fordi du ikke vil lære at gøre det bedre.

Du skal være i stand til at modtage kritik, hvis du vil være en god forfatter.
Lad være med at være selvhøjtidelig og tro at alt er perfekt.
Lær at læse op.
Meld dig til skrivekurser.
Lær at blive bedre.
Gør noget i dag bedre end du gjorde i går.

Dét er vejen til at komme til at leve af dit forfatterskab.

Kurser, kurser og flere kurser

De første tre-fire år brugte jeg alle de penge, jeg tjente som forfatter, på kurser og bøger. Kurser i præsentationsteknik, kursus i at lære at indtage scenen, i at læse op, i at skrive troværdigt gys osv. Og jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Jeg fortsætter med at tage kurser i alt, hvad jeg kan gøre bedre, for jeg tror på at jeg kan blive bedre.

Ingen rygklappere

I de forfattergrupper jeg er med i, har vi en aftale om at gøre hinanden bedre. Det indbefatter at gøre hinandens tekster skarpere, at møde op og høre hinandens foredrag og oplæsninger, så vi kan fortælle, hvad der kan gøres bedre og selvfølgelig også, hvad de gør rigtig godt. På den måde vokser vi sammen og gør hinanden bedre. Her er ikke behov for rygklappere for det bliver vi ikke bedre af.

Hvad med dig?